gammeldags rødkål
Ingredienser
500g rødkål
50 g smør
0,5 dl æblecidereddike
1,5 dl koncentreret ribssaft
2 spsk. ribsgele
1,5 spsk sukker
0,5 dl fedt fra juleanden eller flæskestegen (opsamles fra bradepanden under stegen)
1 tsk salt
En knivspids stødte nelliker
1 kvist timian
1 laurbærblad
Opskrift
skyl rødkålen og fjern de yderste blade.
Snit rødkålen fint og skær den i mindre stykker på den modsatte led.
Smelt smør i en gryde og kom kålen deri.
lad kålen stege over middel varme indtil den falder sammen. Rør rundt, så kålen ikke brænder på.
Tilsæt æblecidereddike, salt, stødte nelliker, timiankvist, laurbærblad, sukker og ribssaften.
Skru ned for varmen og lad rødkålen småsimre i en times tid. Sørg for at røre rundt i rødkålen med jævne mellemrum.
Tag timiankvisten og laurbærblad ud.
Smag rødkålen til med lidt mere ribssaft, eller vand hvis den er ved at koge tør og lav den sidste tilsmagning med stegefedt, sukker og salt og ribsgele.